Brombærmarmelade

Lige nu bugner naturen og vejkanterne med dejlige modne brombær, nogle meget små, andre større. Men store eller små, så er de altså monster gode. De har en dejlig sødme fra solen, som virkelig har været med til at modne. Vi har været ude at plukke en posefuld, som blev brugt på denne marmelade. Vi fyldte en 4 liters pose og der blev intet mindre end 3,5 glas marmelade! Jeg tænker vi skal ud og plukke lidt flere senere, så der kan komme nogle i fryseren til fremtidige tærter og måske endda mere sylt.

Denne marmelade er utrolig nem at lave og virkelig lækker. Her på billedet spiser jeg den ovenpå en hjemmebagt spinatbolle, men den er også virkelig god til fyld i tærte, ovenpå disse pandekager eller til æbleskiver, når den tid engang kommer (glæder mig allerede ufatteligt meget). Ønsker man marmeladen lidt syrlig kan man med fordel tilsætte citronsaft og evt. skal. Det skal helt sikkert prøves næste gang.
Sidder man nu med rabarber, hindbær eller en anden bær/frugt, kan man sagtens bytte brombærene med disse, men vær da opmærksom på mængden af sukker, da nogle bær er mere syrlige end andre.

Du har nu marmelade til laaang tid, da marmeladen kan holde sig lang tid, så længe du opbevarer dem på køl og glassene er skoldede og tilsat en smule atamon.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *